Blog

Tip: Sådan gemmer du hjemmesider for altid

|

Som en digital type, der spreder små brødkrummer rundt på internettet, kan det være svært at gemme noget for eftertiden. Jeg har ikke altid lyst til at skulle vedligeholde og holde adskillige CMS kørende, på outdatede projekter.

 

Helt konkret så byggede jeg sidste år et site til KFUM-Spejdernes Landsmøde, og når der er Landsmøde igen om 2 år, så skal der et nyt site til. Jeg fandt nogle ulemper i den nuværende opsætning, designet skal helt sikkert brushes op og jeg har lært nye ting til den tid. Men det er godt at kunne gå tilbage og se den gamle side, både for mig og dem som deltager på Landsmøde.

 

 

 

 

 

 

Sitet er bygget på Wordpress, så det første jeg ledte efter, var WP-plugins der kunne generere statiske HTML sider. Jeg prøvede først Simply Static og bagefter WP2Static – uden succes. Enten virkede links ikke rundt mellem sider. Ellers hentede den ikke stylingen rigtigt. Den ene manglede kun at have styr på charsettet, så ingen danske bogstaver. 

 

httrack – lige hvad jeg manglede

Jeg var begyndt at rette siderne én for én – men der må simpelthen være en bedre metode. Og hele interwebbet pegede på httrack, men det virkede bøvlet. Men trods alt mindre bøvlet end at rette æ, ø, å på 40+ sider.

 

Så jeg fik hentet det ned. Det var både let og det virker perfekt! Og det findes både til Mac, Windows og Linux. 

 

 

 

 

Guide til httrack

1. Åben terminalen

 

2. Hent httrack med brew

brew install httrack

 

3. Nu kan du bruge httrack – den helt simple ordre er

httrack "https://muldbjerg.com/" -O "/Downloads/muldbjerg.com" "+muldbjerg.com/*" -v

 

Husk at ret snippet til, sådan det passer til dig. Vær opmærksom på om det er http eller https. Og linket til Downloads-mappen, skal opdateres. 

 

Når siden er downloadet, ligger alt som html sider. Jeg smed så den gamle side op på 2018.landsmoede.dk – så er den version gemt. Og så er domænet klar til en sprit ny hjemmeside.  

 

HTTRACK kan bruges til at gemme gamle hjemmesider, eller hvis du er ligsom mig, og opdatere dit portfolio hele tiden, så kan du gemme gamle versioner.