Blog

6 uundværelige chrome extensions i mit workflow

|

Som designer og frontendudvikler bruger jeg jævnt meget tid på internettet. Jeg har brugt Chrome siden 2009 - lettelsen over at slippe væk fra firefox, og deres overdimensionerede toolbar, var enorm. Det og min opsætning af brugbare extension gør at jeg nok aldrig skifter tilbage.

 

 

Jeg har brugt mange år på at finde præcis de extensions som passer i mit workflow. Så her kommer mine must have chrome extensions: 

 

 

 

(Siden i baggrunden er altid lækre hellomonday.com)

(Siden i baggrunden er altid lækre hellomonday.com)

  

1. Wappalyzer

Jeg er vild med at kigge andre udviklere over skulderen. Derfor bruger jeg wappalyzer - fordi den viser mig hvilket CMS, javascript frameworks eller serverteknologi der bruges på siden. 

 

Det er fedt - fordi det afslører mig, hvilke teknologier der bliver brugt rundt omkring nettet. Hver gang jeg ser en fed feature, må jeg simpelthen vide hvordan den er lavet. Derfor hjælper Wappalyzer mig meget! 

 

 

 

(Screenshot fra dygtige busb.org)

(Screenshot fra dygtige busb.org)

 

2. WhatFont

Busted - jeg er vildt nysgerrig. Så hvergang jeg ser lækker typografi på nettet - skal jeg vide hvad typefacen hedder. Det bruger jeg WhatFont til. 

 

Når man har clicket på ikonet i topbar'en, kan man tykket på en hvilken som helst tekst, som derefter viser skifttypens navn. Den afslører også font-size og line height - som afslører hvordan (og om) der er arbejdet med typografien på siden. 

 

Den er uundværlig for mig - jeg bruger den flere gange om dagen. 

 

 

 

3. Pinterest

Jeg samler inspiration ind og arkiverer den - så snart den dukker op. Derfor pinterest's button, som hurtigt lader mig smide billedet på det rigtige board. Du kan også finde mine inspirationsmapper på pinterest. 

 

 

 

 

4. StayFocused

Jeg er hele tiden på nettet, jeg kigger på typografi og samler inspiration - men nogle gange har jeg også brug for hjælp til et spark koncentration. Til det bruger jeg StayFocused, som er indstillet til at jeg kun kan være på Facebook og mine yndlings sportsnyheder 10 minutter hver dag mellem 8 og 16. 

 

Det hjælper! 

 

Hvis der er brug for fuld koncentration, så bruger jeg Nuclear functionen. 

  

 

 

 

5. 45to75

45to75 har jeg fundet fornyligt. Jeg var lige ved at tro, at jeg skulle udvikle den selv - men 45to75 gør præcis det jeg har brug for.

 

Extensionen gør at man kan markere en linje tekst - hvorefter den fortæller antallet af tegn på linjen. Som navnet angiver, er der nemlig et sweetspot på hjemmeside - linjerne må ikke indeholde mere end 75 tegn.

 

Den hjalp mig med at få optimeret min egen hjemmeside. Sådan du kan læse den her tekst ordentligt. 

 

 

 

6. ClearCache

Når man udvikler hjemmesider, er der engang imellem hvor man bare ikke kan forstå at ændringerne ikke bliver vist. Det er ALTID cache'en den er galt med (næsten). 

 

Jeg bruger ClearCache til at lave lidt større reload af sider - og hvis cache'en ikke rokker sig ud af stedet ved et hard reload (Cmd+Shift+R). 

 

 

Hvis du sidder med en fantastisk extension, som du vil dele med mig - så skriv endelig.