Blog

Træd ind i din filterboble

|

April betyder ofte travlhed når man læser på IT-produktudvikling, fordi nu skal prototyperne snart være flyveklar. Det gælder lige nu, hvor mine læsegruppe og jeg bygger på en social installation. Den forsøger at simulere konceptet filterboble. 

 

 

 

 

Vi har bygget en dome som skal sybomlisere boblen. Den er bygget af rundstokke og 3D printede samleled. Den er dækket af hvidt stof, som er specialsyet til at passe. Det er længe siden jeg har syet på en symaskine, men det lykkedes at sy overtrækket til domen der er 4 meter i diameter. 

 

 

 

 

Når man træder ind i domen, bliver man bedt om at logge ind med sin facebook profil. Efterfølgende har folk udenfor domen, mulighed for at “redigere” personens liv. Det opleves inde i domen, gennem lyde, video og billeder. 

 

Til det har jeg lavet forskellige simple react applikationer, som skal køre de forskellige skærme. Og den app som personen logger ind gennem.

 

Installationen skal udstilles på Dokk1 til Internet Week 3.-4. maj. Jeg ser meget frem til hvilke diskussioner, vores installation kan skabe. 

 

 

 

 

Quick and dirty - ny lækker hjemmeside for Landsmøde

|

Jeg øver mig i at lave mere LEAN udvikling. At nogle gange er den bedste løsning - den hurtigst mulige. Det gælder især når det er frivilligt arbejde, og det stort set altid er brug for mange flere hænder, end det er muligt at skrabe sammen. 

 

Jeg er projektleder for KFUM-Spejdernes Landsmøde på Gram Slot til september. Og vi vil gerne være mange flere, end vi har været tidligere. En stor del af min rolle handler om kommunikationen. Til det havde vi brug for en hjemmeside.

 

 

 

 

Men samtidigt med at udviklingen skal gå hurtigt - så vil jeg ikke gå på kompromis med et flot tilpasset design!

 

Derfor skiftede jeg for en kort tid tilbage til en wordpress side. Fordi så kunne jeg starte ovenpå et eksisterende wordpress tema. Det gav en hurtig start. Og en masse CSS linjer og PHP tilpasninger, så kom det til at ligne det ovenover. Se det færdige resultat.

 

 

 

 

Vue som en god erstatning

På program-siden har jeg arbejdet med en særlig løsning. At se programmet er en af de vigtigste ting for en event side - samtidigt skal det være let og hurtigt at redigere. 

 

Derfor brugte jeg den Google Sheets løsning, som jeg har skrevet om tidligere. Så kunne programmet rettes direkte fra et Google Sheet. 

 

For at hente data ud og kunne navigere i programmet brugte jeg VueJS. Det er min første erfaring med Vue - jeg har tidligere erfaring med Angular. Men jeg vil gerne have mere erfaring med treenigheden Angular-React-Vue.

 

Som jeg ser det er Vue en god stand-in for jQuery, fordi det er relativt let at bruge i små projekter. Hvor Angular og React er mere full-blown applikations frameworks.

 

 

 

 

Der skal ikke mere end de her få linjer til. Så Vue har fået gode plusser i bogen. Og forhåbentlig hjælper det til, at der kommer mange mennesker med på Landsmøde.

Elsk det banale

|

Jeg kan godt føle mig fanget i en universitetsverden, hvor alt skal analyseres, vejes, måles, diskuteres, optimeres og vurderes. Tag ikke fejl, jeg er vild med at gå på universitet, det har fuldt min duffel bag med viden og metoder.

 

Men til tider kan man godt blive fange oppe i sit hoved. Prøve at regne alting ud på forhånd. Det lammer min stærke træng til at prøve ting af. Bygge ting og se hvordan det går.

 

Skræmmende banalt

På universitet kan det banale godt virke farligt. Ikke fordi det i sig selv er skræmmende, men fordi banalt er ofte et udtryk for manglende nuancer eller indsigt.

 

Men i Morten Münsters bog, Jytte fra marketing er desværre gået for i dag, påpeger han at man skal lære at elske det banale. Fordi mennesker kun har en lille mængde overskud til gode rationelle argumenter. Resten af tiden lader vi bare som om.

 

En af hans pointer er at du er nødt til at oversætte det komplekse til noget konkret og banalt.

 

 

 

 

Mine banaliteter

Jeg vendte den sidste side i bogen i december. Siden har jeg arbejdet med at gøre ting mere banale. Konkret er jeg gået i gang med en ikon udfordring. Hvor jeg hver dag skal designe et nyt ikon – nogle dage er de flotte andre not so much.

 

Jeg vil bygge/teste/designe/kode, i stedet for at lade mig fange. Og ironisk nok passer det, som en VW UP til Aarhus C parkeringsplader, sammen med Constructive Design Research. Som vi netop er blevet introduceret for på uni ;)