Superfede design resourcer

19. Nov. 2017 |

Jeg brugte dagen i går sammen med 7 mennesker - der skulle lære InDesign for første gang på KURSUS17. Hvis én af jer har forvildet jer herind, så hej :) 

 

I løbet af kurset delte jeg de bedste steder, jeg henter inspiration, billeder og skrifttyper - og nu deler jeg dem også lige her. 

 

 

 

 

Inspiration

Jeg bruger en række forskellige sider til at hente inspiration, men de sider jeg bruger mest er: 

 

- Dribbble 

Skaberne bag kalder det "Show and tell for designere", så det er bare helt små skud - som kan give inspiration til stil. 

 

- Behance

Har design indenfor en masse forskellige kategorier - og dybere forklaringer end fx Dribbble. 

 

- Pinterest

Jeg bruger det både til konkret inspiration og til at samle inspirerende design, jeg finder alle andre steder på nettet. 

 

 

Billeder

Drømmen er altid at have sine egen fotograf, som kunne tage præcis de billeder man har brug for, det er dog sjælden realiteten. 

 

- Google Images

Man kan søge efter billeder der har givet lov til at blive brugt. Under Værktøjer -> Brugsrettigheder

 

- Unsplash

Super fedt community hvor alle billederne må downloads og bruges til præcis hvad man vil. Det er høj kvalitets stock billeder.

 

 

 

 

Skrifttyper

Jeg har fyldt min computer med skrifttyper - og jeg bruger dem jævnligt (nogen mere end andre). Jeg bruger især to sider til at finde fonts - begge gratis. 

 

- Fontsquirrel

Designerne bag sørge for at vælge typefaces af en høj kvalitet, derfor skal man ikke nødvendigvis scroll'e flere timer for at finde noget brugbart. 

 

- Google Font

Google har efterhånden fået opbygget en god stak (pt. 848) skrifttyper, og de er superlette at integrere direkte på hjemmesider.

 

 

Jeg vil rigtig gerne lave flere design kurser i fremtiden - hvis du tilfældigvis skulle mangle det, så kig forbi min undervisningsside.